Selvom du har bestilt en Solibus, er det ikke altid, at det er en af vores busser, der kommer, og henter dig og dine venner/ kolleger /osv. Det er fordi, vi ikke altid har kapacitet til at tilfredsstille alle vores kunder. Derfor samarbejder vi med andre busselskaber. Vi får henvendelser fra kunder der skal bruge 50 eller 100 busser, som f.eks når El-Giganten arrangerer sommerfest for alle deres medarbejdere. Så står vi for at koordinere at busserne henter passagerer i alle byerne, så alle når sikkert frem til festen – og hjem igen.
Så du kører stadig med Solibus, selvom der ikke altid står Solibus på bussen.

Solibus er det foretrukne busselskab for en lang række fodbold klubber – og deres fans. På billedet er det fanklubben for Brønshøj Boldklub, der præsenterer sig med en af vores busser i baggrunden. Fan fraktionen hedder “Drunken Army”. Brønshøj ligger i 2. division – Solibus er et elite busselskab.

Sommeren nærmer sig, og dermed også festival sæsonen. Vi kører både de optrædende og publikum ud til sommerens festivaler og koncerter  i ind og udland. Sidste år til Roskilde Festivalen, kom vi til at ligge i pendulfart mellem København og Dyrskuepladsen, blandt andet med The Beatles Fanklub, der selvfølgelig skulle se Sir Paul McCartney.
Det er også muligt at leje en bus til udenlandske festivaler. Og du kan gøre det billigere, hvis du selv kan skaffe chauffører. Sidste år kørte vi f.eks. til Fusion Festivalen, uden for Berlin. Ofte kan det godt betale sig at kigge sydpå. Festivalerne her er billigere med hensyn til både billetter, mad og drikke. Kontakt os og få et tilbud. Det er billigere end du tror.

Torsdag den 14. januar kørte vi HUS FORBI sælgere fra København til Odense. Fordi HUS FORBI bruger alle deres penge til at støtte sælgerne, kører vi turen til støttepris. DVS vi skal kun have dækning af udgifter til bro, diesel og chauffør løn.
Vi synes det er en stor ære at køre for HUS FORBI sælgerne. De er mennesker på samfundets bund, og de fortjener respekt!!!

Du kan følge Felix og Vagabonden på DR. HER

Solibus har kørt deltagere til klimakonferencen i Paris. Deltagerne kommer fra politiske organisationer og miljøbevægelser, som bekymrer sig om den globale opvarmning, og ønsker et stop for brugen af fossile brændstoffer.
I mens blev der søndag den 29 november afholdt demonstrationer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. I København var vi også tilstede på Christiansborg Slotsplads, med vores scenevogn.
På billedet kan du se tidl. Klimakomisær Connie Hedegaard holde tale.